Fefor - Peer Gynts Rige

Den lige linie er ikke altid den hurtigste

Løjpen hen over Fefor-vandet er allerede trådt, så vi glider let over isen til den anden side af søen. Vi har i dag valgt at gå direkte mod Ruten, 1.517 moh., områdets højeste fjeld, og støtter os til det købte løjpekort. Vi når imidlertid ikke langt op gennem skoven, før det konstateres, at denne del af løjpen ikke bliver kørt op - eller i det hele taget benyttes. Så vi træder - som vi har gjort mange gange før - selv sporet op gennem væltede træer og i en løs og dyb sne, der skjuler skistøvlen for hvert skridt. Det med at tage den lige og direkte vej, er ikke altid den hurtigste eller letteste! Vi knokler opad i næsten to timer og når endelig fri af skoven. Foran os kan vi se Haakon VII Hytte og bagved fjeldet Ruten, der rejser sig 1.5127 moh. Det sidste stejle stykke op mod hytten er kørt op og er derfor let gået i sildeben.

En sulten mus i hytten

Netop som vi ankommer forlader et svensk par hytten. Vi undrer os godt nok over, at der allerede er nogen her, men de har deres hund med i sele til at trække. De har tændt op i brændeovnen, medens de har nydt deres the og det er jo bare dejligt for os, at kunne spise frokosten inde i varmen. Medens vi spiser, opdager vi en lille mus der løber rundt på gulvet mellem vores støvler og får sig lidt mundgodt af de krummer, vi spilder. Den må være vandt til det, for bange er den ikke! Lidt efter hører vi stemmer udenfor og der kommer tre personer på vej mod Ruten. De er gået ad den gule løjpe rundt om søen og op på fjeldet, hvor hele løjpen er kørt op. Turen er længere - men langt hurtigere.

Mod Ruten

Vi bliver enige om at følges videre mod toppen. Det er noget iset og skarvet, da vi forlader den opkørte løjpe og det bliver derfor mere anstrengende. Efter en lille times masen, hvor tilbageglid ikke kan undgås, vurdere vi, at vi allerede har brugt for mange kræfter op gennem skoven og ikke kan nå til toppen på Ruten denne dag. Da klokken allerede er over 13, beslutter vi at vende om. Men de andre knokler videre mod toppen. Vi finder en sten og drikker lidt varm the, inden vi glider ned igen. Vi møder skiløberne et par dage senere og hører deres historie: Jo, de kom på toppen, men kunne ikke finde sporet ned igen! Da det endeligt lykkedes, var det blevet mørkt, men de kom - meget, meget trætte - hjem kl. 21 i bælgmørke. Et held for disse personer, at det ikke blev sne og storm. De kender tilsyneladende ikke til deres egen formåen - og kunne ikke stoppe i tide! En af de grundlæggende fjeldregler.

Vi sonderer terrænet omkring Fefor

Vi er for et par dage siden rejst til Peer Gynts Rige og bor på Fefor Høifjellshotell. De første dage har vi sonderet terrænet og turen rundt om Feforvatnet var en god start.

Rundt om Feforkampen

Det er en herlig tur rundt om Feforkampen, hvor turen højre om (mod uret) kan anbefales. Her er lidt stigning i starten og på bagsiden af kampen er en storslået udsigt over mod Rondane Nationalpark. Et langt glid ned forbi Veslsæter er bare alle tiders tur. Blød og behagelig. Så går det lidt op og ned inden Rasmus-sæter, hvor der kan spises frokost i læ og sol. Alle de præparerede  løjper kan gennemløbes på en uge - uden at anstrenge sig!

Til Gålå - en nærliggende skidestination

I dag følger vi den gule løjpe ned gennem skoven til Gålå. Det er bestemt den løjpe der bør prøves, da det stort set går nedad hele tiden. Bare herligt! I Gålå er der også mulighed for at stå slalom og her er virkelig mange mennesker på løjperne. Vi følger den blå langrends-løjpe (ca. fem km.) og kommer op forbi Wadahl Høgfjell Hotel. Efter en lidt iset og stejl nedkørsel gennem skoven, havner vi på slalombakken og da vi har stålkanter på vores turski, kan vi uden problemer tage turen ned ad bakken! Ruten hjemad vælger vi ad den røde løjpe, hvor der er lidt stigning i starten ellers bare dejligt glid. Da vi når søen, vælger vi i dag at forlade den røde løjpe og gå over søen. Vi har tidligere fulgt den røde løjpe, der har en lang stigning inden en forholdsvis brat nedkørsel, med et lille "bump" undervejs. Jeg syntes ikke den var så sjov! Jeg kunne ikke plove på den glatte løjpe og klarede den med nød og næppe, medens andre på vejen ned "glemmer" at stikke benene ned i hullet og ryger derfor på halen. Nedkørslen kan ses fra søen, så vi stiller os rigtigt an, da der kommer fire "vovehalse". De synes vist det er sjovt, selv om tre af dem får sig nogle knubs på vejen ned!

Smøring af ski - en videnskab?

Vi har et par dage med tøvejr (hotellets termometer viser 19 grader i solen) og sneen smelter hurtigt. Det med smørring af skiene har jeg endnu ikke lært, så de virker, som de skal i over 10 graders varme!

Mod Fagerli Sæter

I nat er der kommet ny sne og i dag er det frost, klart vejr og ingen vind. Vi er tidligt ude og følger et snescooter-spor over mod Klemetsrud sæter, men drejer fra og går mod Fagerli sæter.
Det er perfekt vejr og udsigten mod Ruten-massivet er fantastisk. Alle tidligere løjpespor er nu væk - dækket af den nyfaldne sne.

Valsefjeller i dyb, bundløs sne

Vi forsøger at finde den lilla løjpe mod Valsfjellet, men den er meget dårligt markeret. Hist og her står der en bambuspind, men de er ikke til at følge. Min erfaring i at læse terrænet siger mig, at vi skal denne vej. Jeg har da også kompasset, hvis jeg får brug for det! I den dybe sne træder jeg sporet, men det er tungt og det går jævnt opad i en times tid. Vi har endnu ikke møde et eneste menneske. Hvor er her bare fredeligt og vi finder en sten i solen, hvor vi spiser frokost. I løs sne tager vi altid skiene af og lægger dem således, at vi kan træde på dem, medens vi sidder og spiser. Da vi skal videre, glider min fod ned fra skiene og jeg synker dybt, dybt ned med mit højre ben, så jeg ligger helt skævt i den bundløse sne. Nå, op skal jeg nok komme. Men også skistaven kan ikke nå bunden, da jeg prøver at hæve mig op. Det var sørens! Her ligger jeg og vrider mig i den løse sne og kan se, at fruen bliver mere og mere nervøs! Endelig får hun skubbet en ski hen under mig, som jeg kan rulle mig op på uden at synke længere i og lidt efter er jeg da også på benene igen! Sikke en tur!

Flot vue fra Valsfjellet

Vi forsætter og er nu fri af skoven og oppe på selve Valsfjellet. Her kommer et par skiløbere og er bare så glade for, at der findes et trådt spor (vores), som de kan køre ned i. Udsigten fra toppen af Valsfjellet bør enhver, der tager til Fefor - Peer Gynts Rige - unde sig selv. Vi fortsætter ned mod den røde løjpe og ser "slalomfolket" komme susende ned på bagsiden af fjeldet fra Gålå. Vi følger den røde løjpe, som vi nu kender så godt og over søen tilbage til Fefor Høifjellshotell, hvor en tur i svømmehallen - for at få løsnet dagens spændinger i skuldre og ben - ikke er så dårligt!