700 Med DFDS Seaways Til Oslo Norge Anne Vibeke Rejser PICT0009

Derfor skal du overveje at sejle til Oslo

Google Map...
Norge

Hovedstaden i Norge er Oslo.   

Befolkningstal: Ca. 5,2 mio. 

Areal: Ca. 385.203 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 484 km til Oslo.  

Mest besøgte attraktion: Norge er kendt for sin natur både sommer og vinter.

Mere information:

Turistinformation: Norge

To skibe i Københavns Havn

Da vi når frem mod DFDS Seaways afgangsterminal i Københavns Havn, kan vi se, at her ligger to skibe, hvilket er ganske usædvanligt, da skibene normalt sejler forskudt af hinanden. Det viser sig, at skibene Pearl Seaways og Crown Seaways har været under en gennemgribende opgradering, hvor der investeres for 120 mio. kroner. Så mens det ene skib er på havet, arbejdes der på det andet.
Også denne aften - selv uden for skoleferien - er her ganske mange mennesker med skibet til Oslo - omkring 1800 passagerer - b.la. fordi større firmaer benytter de gode konferencefaciliteter til møder, teambuilding og andre events.

102 Med DFDS Seaways Fra Koebenhavn Til Oslo DFDS Seaways Norge Anne Vibeke Rejser IMG 3755
Med DFDS Seaways fra København til Oslo

Stor kahyt på Commodore Class

Også denne gang indkvarteres vi i de store kahytter Commodore Class på 10. etage, der har dobbeltseng samt et stort panoramavindue. Her er god plads til to voksne med bagage og så er her frem for alt ro - ingen maskinlarm og ingen støj fra diskoteket. Men her findes flere kahytkategorier.

104 Kahytter Faas I Forskellige Kategorier DFDS Seaways Norge Anne Vibeke Rejser IMG 3757
Kahytter fås i forskellige kategorier

Vinsmagning i Red & White Wine Bar

Naturligvis kan man købe sig et glas vin i en af skibets barer eller drikke et par glas til middagen, men at prøvesmage forskellige vine under kyndig vejledning og lære lidt om vinenes oprindelse, druer, årgange samt ikke mindst smagen - det skal prøves i Red & White Wine Bar. Man kan vælge flere koncepter på vinsmagningen - betale et vist beløb pr deltager og så lade sommelieren (vintjeneren) bestemme, hvilke vine som skal prøves - eller man kan oplyse, hvilke vine man ønsker at smage og så betale derefter. Vi har betalt for at prøve forskellige vine og vores sommelier har til denne vinsmagning fundet en Chablis fra Bourgogne samt fire røde vine fra hhv. Chile, Californien, Spanien samt Italien. Alle er det vine med hver deres særpræg og sjovt er det, om vi sammen kan finde de smagsnuancer der karakteriserer de enkelte vine. Duft- og smagssans er jo forskellig fra menneske til menneske, så man behøver bestemt ikke at være enige.

106 Laer Mere Om Vine Ved Et Besoeg I Vinbaren DFDS Seaways Norge Anne Vibeke Rejser IMG 3761
Lær mere om vine ved et besøg i vinbaren

Billigt at drikke dyrt

Her i vinbaren er det faktisk billigt at drikke dyrt, dels er vinene toldfrie og hvert glas indeholder ca. fem cl. af de ædle dråber. Vi har prøvemagt den sidste af de opstillede vin, da vores sommelier har en overraskelse i ærmet. Han forsvinder et øjeblik og kommer så tilbage med en flaske Flor de Pingus årgang 2009. Pingus-vine, der regnes blandt Verdens fineste vine, kommer fra den verdensberømte vinmager danske Peter Sisseck, der har sin vingård i det spanske område Ribera Del Duero. Vi får ikke bare lov til ar se på flasken - vi smager denne fremragende vin. Drømmer jeg eller er jeg vågen?  

107 Det Er Billigt At Drikke Dyrt DFDS Seaways Norge Anne Vibeke Rejser IMG 3767
Det er billigt at drikke dyrt i vinbaren hos DFDS Seaways

Supermørt i Explorer Steakhouse

DFDS Seaways er kendt for sine gode spisesteder og hvert skib har flere vangmuligheder. Op mod jul er den store julebuffet i restaurant 7 Seas nok vores foretrukne valg, men andre gange prøver vi noget nyt. I Latotude Café serveres lettere retter uden bordreservation. I 7 Seas findes altid en stor middagsbuffet, der som nævnt er ekstraordinær i december. Restaurant Blue Riband tilbyder treretters menuer, ligesom Marco Polo, og i Baresso Coffee kan vi altid få en skøn pause med en rigtig god kop kaffe. Denne aften prøver vi den nye og meget populære Explorer Steakhouse, hvor vi vælger en forret bestående af kongekrabber, en hovedret med super mør oksefilet serveret med bearnaisesauce og bagt kartoffel, samt en ostetallerken til dessert.

108 Du Kan Spise Godt Paa DFDS' Skibe DFDS Seaways Norge Anne Vibeke Rejser IMG 3768
Du kan spise godt ombord på skibet mellem København og Oslo

Til den lyse morgen

I diskoteket nydes kaffen med en lille én og de efterfølgende drinks, mens den levende musik lægger op til at træde ud på dansegulvet.
Næste morgen nyder vi indsejlingen gennem Oslofjorden, mens vi spiser Commodore morgenbuffet i restauranten, hvor der er lidt mere intimt end ved den store buffet.

110 Morgen I Oslofjorden DFDS Seaways Norge Anne Vibeke Rejse IMG 3772
Morgen i Oslofjorden

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser