Forbrydere og syngende hyrder i Orgosolo, Sardinien

Orgosolo - noget for sig selv

Befolkningen i Orgosolo har altid været noget for sig selv og har levet isoleret her i bjergene. De har aldrig været styret af udefrakommende magter og har levet en anarkistisk tilværelse. Byen er berygtet for sin fortid som forbryderhule. I slutningen af 1800 tallet voksede en røverkultur frem og der var kampe mellem forskellige klaner i området for at få jordbesiddelser, og blodhævn med mord var ikke en usædvanlig hændelse. Forbryderkongen var "Den Røde Rose" som hjalp de fattige, der blev afhængig af ham, så ingen sladrede. En egentlig mafia-kultur som f.eks. på Sicilien var her ikke tale om. I 1960’erne voksede turismen på Sardinien bl.a. da Prins Aga Khan byggede ferieparadiset Costa Smeralda på den nordlige del af øen. Her kunne pengestærke turister feriere. Forbryderne fandt nu nye veje til lette penge - kidnapning. I perioden 1960-90 var der ikke færre end 178 kidnapninger, hvor ofret kun blev frigivet mod løsepenge. En af de mest omtalte kidnapninger fandt sted så sent som i 1992, da en rigmandssøn, den otteårige Farouk Kassam, blev kidnappet og holdt indespærret i mere end et halvt år. At kidnapperne mente det alvorligt, fik forældrene at vide ved at modtage hans ene øre med posten! Heldigvis blev han frigivet og denne sag blev startskuddet til at forbryderaktiviteterne langsomt ebbede ud.

Vægmalerierne i Orgosolo

I dag kan turisterne trygt færdes i byen som har ca. 4.500 indbyggere, og nyde den gadekunst som kan ses overalt på husvæggene. De første af disse vægmalerier - morales - så dagens lys i 1969 takket være en teatergruppe fra Milano og derefter tog byens borgere med en skolelærer og hans elever i spidsen selv affære. Senere stødte andre kunstnere til. Der findes mere end 200 vægmalerier, hvis temaer primært er politiske budskaber om selvstændighed for Sardinien, modvilje mod det fremmede og kapitalismen, undertrykkelsen af arbejderklassen, krig og ødelæggelse. En af de senere murales forestiller terrorangrebet på tvillingetårnene i New York den 11.september 2001.
Men her er mange andre fine vægmalerier, hvoraf flere er malet i kubistisk stil med tydelig inspiration fra Picasso.

Frokost på en bjergskråning

Ca. tre km uden for byen på skråningen af de smukke bjerge ligger Restaurant Supramonte, der betjenes af lokale hyrder. Stedet drives som "agriturismo", hvilket betyder, at råvarerne kommer fra egenproduktion. Stedet ligger aldeles skønt med en storslået udsigt til bjergkæden Supramonte, hvis højeste punkt, Monte Corrasi, hæver sig 1.463 moh. Udover at drive restauranten er her også udlejning af hytter. På bålet syder en grillet pattegris - il porceddu - og den er ved at være klar til servering, men inden kommer hyrderne med typiske salamipølser fra området, røget flæsk og ricottaost serveret på Carasau - det nodebladstynde brød. Den lokale cannonauvin fås ad libitum.

Syngende fårehyrder

Efter frokosten stiller fire af hyrderne sig med ansigtet mod hinanden og fører en hånd op til øret. Der lyder en summen. En af hyrderne synger teksten, mens de tre andre istemmer med dybe og høje harmonier. Vi overværer et folkloristisk indslag med de såkaldte "Tenores dei Pastori" - de syngende fårehyrder. Deres unikke sang blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 2006.

Base i Oristano

Vi har haft en spændende førstedag på vores rundrejse på Sardinien og når først på aftenen frem til vores Hotel Mistral i byen Oristano, tæt på vestkysten, hvor vi skal bo de næste dage.
Det er sent og middagen på hotellet er ved at være klar, så vi venter med at se nærmere på byen til i morgen, hvor vi også skal stifte bekendtskab med ældgamle ruiner.