Marseille - en blomstrende by

Masser at tilbyde turister

Nu skal man ikke tro på alt hvad man læser - selv ikke gode rejsebøger - der fortsat betegner Marseille som en nedslidt, beskidt og farlig by. I de seneste år er der gjort en kæmpeindsats for at sanere de værste slumkvarterer og i dag fremstår byen såmænd hverken farligere eller mere beskidt end f.eks. København. Hovedstaden i Provence Alpes-Cote d’Azur - Frankrigs ældste og næststørste by - blev endog udpeget som Europæisk Kulturhovedstad i 2013. Marseille strækker sig over et stort geografisk område med lav bebyggelse uden egentlige højhuse, som man kender fra andre millionbyer, og er et multietnisk samfund bestående af de oprindelige franskmænd, men også af afrikanere og arabere m.fl. som på forbilledligvis har forstået at integrere sig med hinanden, så der ikke findes ghettoer i byen. Her er det lige så trygt at færdes som i f.eks. København - og så har byen masser at tilbyde turisten. 
Vi bor centralt et stenkast fra det inderste af den gamle naturhavn Vieux Port, som grækerne grundlagde år 600 f.Kr. På begge sider af havnen, der har plads til op mod 3.500 lystsejlere, ses restauranter og hoteller i de maleriske huse.

Fiskemarkedet i Marseille

Man behøver slet ikke at være så tidlig på færde for at se fiskemarkedet på kajen for enden af havnen. Fiskerne lander først deres fangster ved otte-tiden og fiskemarkedet varer helt til kl. 11. Naturligvis er der mest at se i starten, når udbuddet er størst og franskmændene gør deres indkøb. Et utal af fisk i strålende farver, som man slet ikke troede eksisterede, lægges frem og ser indbydende ud. Nogle af dem. Andre ser noget drabelige og mærkværdige ud. Et par meterlange tun kommer under kniven og skæres ud til gigantiske tunbøffer. Her kan man få alt fra havet incl. snegle, muslinger, hummere og andre skaldyr - kort sagt alt hvad man har brug for til at lave sin fiskesuppe - den berømte bouillabaisse.
Længere henne ad kajen er der rejst boder, hvorfra der sælges alt andet som f.eks. sæbe, kosmetik, olivenolie, balsamico, smykker o.m.a.

Byvandring i Marseilles gamle bydel Le Panier

Man kan naturligvis gå rundt i byen på egen hånd og støtte sig til diverse rejsebøger og kort, men man kan også vælge at lade sig lede af en guide. I Marseille findes en gruppe entusiastiske borgere, som brænder for deres by og omegn, og deres organisation Marseille Provence Greeters tilbyder gratis guidning i byen og i naturen omkring Marseille.
Efter rundvisningen kan man så give guiden drikkepenge efter eget ønske. Man kan naturligvis også henvende sig på turistkontoret og komme med en professionel guide. Begge ordninger tilbyder engelsktalende guider.

Den antikke Havn

Vi spadserer lidt væk fra hovedgaden La Canebiere, hvor turistkontoret er, og kommer frem til den antikke havn, som ligger foran Det Historiske Museum. Her viser udgravningerne hvor den første kaj lå - bygget af grækere i bunden af den lange naturhavn. Senere overtog romerne som bekendt næsten hele Gallien og anlagde veje fra havnen og ud i omverdenen. Man kan endnu fornemme disse veje, der går i lige linie fra havnen f.eks. Grand Rue, som vi spadserer op ad.

L’Hotel de Cabre - byens ældste hus

På hjørnet af Rue Bonneterie står et ældre tre-etagers hus klinet op ad en nyere bygning. Huset L’Hotel de Cabre er fra 1535 og Marseilles ældste bygning. Det blev mirakuløst skånet under 2. verdenskrig, hvor tyskerne i vinteren 1943 sønderbombede Marseille. Huset stod tidligere på den anden side af gaden, men blev flyttet til sin nuværende placering for at gøre plads til gaden. 
Hele den gamle bydel er saneret, slum revet ned og lyse, åbne pladser - mange med udsigt til havnen - etableret. Ind i mellem de bestående beboelsesejendomme støder man på prægtige palæer som f.eks. Pavillon Daviel byens tidligere domhus fra 1700-tallet med smedejernsbalkonen, hvorfra dommene blev læst op for folket. I dag benyttes bygningen til kommunekontorer.

Le Panier

Vi spadserer op ad de slidte trapper til selve Le Panier og kommer ind i de smalle gader, hvor folk fortsat bor tæt og hvor vasketøjet hænger ned fra vinduerne over os og fanger den smule sol, der kan nå ned i gadeniveau. Her er så smalt, at biler ikke kan køre alle steder. Pittoreske gader med hyggelige, små caféer, kunsthåndværkere og butikker, hvor man kan gå på opdagelse, pryder stedet. Selv om vi er i en storby, er luften frisk og ren. Her er ingen smog tæt ved Middelhavet. Bag os kan vi skimte det originale klokketårn fra kirken Notre-Dame des Accoules. Sognekirken er den ældste i Marseille, men blev ødelagt under revolutionen, så det man ser i dag er fra 1800-tallet. En grøn plads åbner sig foran os. Her lå engang en mølle, hvis øverste del man fortsat kan se. I dag er her et second-hand marked på Place des Moulins. Ellers ses typiske fortovsrestauranter, hvor franskmænd og turister nyder en kop kaffe, inden det går videre.

Centre de la Veille Charité

Vi er fremme ved byens tidligere hospital som engang tog sig af de fattige og hjemløse samt de mange som flygtede til Marseilles under krigene i sidste halvdel af 1600-tallet. Hospitalet blev påbegyndt i 1670, men stod først færdigt i 1745 og har spartanske ydremure, men er indvendigt prægtigt med flotte arkader i tre etager. Dominerende er dog den romersk-barokke æggeformede kuppel på kapellet midt i komplekset.
I dag fremstår stedet som et af Marseilles mest attraktive og harmoniske bygningskomplekser og benyttes som kulturcenter med bl.a. forskellige museer.

Katedralen La Major

Foran os rejser Marseilles største kirke Catedrale La Major sig på en åben plads. Det imponerende bygningsværk stod færdigt i 1894 med mørke og lyse limsten, der skaber et fint mønster i katedralen, og med tårne inspireret af minareter, som leder tanken hen på Mellemøsten. Jo, araberne har også været her.

Panoramaudsigtspunkt ved Fort Saint-Jean

Fremme ved havnen går vi op på en udsigtsplatform og udsigten er imponerende. Vi har hele den gamle havn for vores fødder med alle lystfartøjerne. Vi kan betragte begge forter, som "passer på" indsejlingen til Marseilles havn. Vi har Fort Saint-Jean nærmest og det endnu større Fort Saint- Nicolas på den anden side af havneindløbet. Men forterne blev slet ikke bygget som forsvarsanlæg. Tværtom. Det var Kong Louis XIV, der i 1660’erne ikke kunne få borgerne i Marseille til at betale skat, så han byggede det store fort for at tvinge skattebetalingen ud af dem. Ellers ville han beskyde Marseille! Oppe på udsigtspunktet ligger Saint-Laurent Kirke med et tårn fra 1600-tallet, der er listet som et historisk monument.

Hotel de Ville

Vi spadserer tilbage langs havnen og passerer byens nuværende rådhus Hotel de Ville fra 1673 med en buste over balkonen af Kong Louis XIV som symbol på datidens kongelige magt. 
Man kunne forvente at her ville være en levende rådhusplads, men det er her ikke. Kystvejen går lige forbi under rådhuset. Men bygningen er et studie værd.

Katedralen Notre-Dame de la Garde

Syd for havnen rejser et bjerg sig midt i byen og på toppen ligger Katedralen Notre-Dame de la Garde og vogter over byen. Man kan gå derop, hvis man orker, det tager en god halv time. Eller man kan tage turisttoget eller en bus eller taxa. Men man skal derop for udsigten er imponerende og katedralen overdådig.

Gå rundt på platformen og få 360 graders udsyn over Marseille og den ydrehavn, hvor bl.a. øen If kan ses. Øen blev tidligere brugt som fængsel og blev verdensberømt med romanfiguren Greven af Monte Cristo. Besøg så krypten under katedralen og tænd et lys. Gå derefter op ad trapperne og ind i den vældige katedral og nyd de smukke mosaikker, som pryder loft og vægge.

Bouillabaisse på Restaurant Miramar

Miramar går for at være stedet i Marseilles, hvor man får den bedste - og den originale - bouillabaisse. Denne fiskesuppe er kogt på mindst 12 forskellige fisk eller skaldyr. Mens vi venter på at fiskene klargøres - det tager lidt tid at tilberede helt friske fisk - serveres trøfler på toast pyntet med god balsamico. Restaurantens chef Christian Buffa, fortæller hvorledes hans mor lærte ham at tilberede bouillabaissen og at han ikke er tilhænger af de fine, små kunstværker som mange restauranter serverer nu om dage. Her skal det være enkelt og man skal være mæt, når man går herfra. Først serveres suppen - fiskefonden - hvortil man kan spise croutons smurt i hvidløg og rouille, en krydret mayonnaise. Derefter deles fiskene og serveres på samme tallerken i fiskesuppen. Hertil serveres lokal vin. Man kan ikke sige andet, end at bouillabaissen var som den skulle være.
På min tur rundt i Marseille nåede jeg kun at se en lille del af denne blomstrende by og har masser til gode, som jeg glæder mig til at stifte bekendtskab med næste gang jeg kommer til byen. For det gør jeg.