Fra humle til øl i byen Poperinge i Belgien

Poperinge

På den anden side af pladsen knejser en af byens ikke mindre end tre kirker - St. Bertinuskerk - med sit voluminøse udseende. Byen var i middelalderen umådelig rig bl.a. gennem klædeproduktion som blev solgt på børsen i klædehallen i nabobyen Ieper og de rige købmænd ville gennem kirkebyggeriet vise deres formåen. I den anden ende af pladsen ses det mere beskedne, men ganske smukke rådhus. Hele pladsen er omkranset af huse med butikker, caféer, restauranter og hoteller.
Fra turistkontoret ved rådhuset har vi allieret os med en lokal guide, der tager os med på vandring i det omkringliggende flade kulturlandskab. Mange steder i byen ses mindesmærker for de faldne under 1. verdenskrig og i det omkringliggende landskab støder vi på militære kirkegårde - spredt som små beskyttede øer

Vandring i omegnen

På vej ud af byen stopper vi ved fattighuset - et vidunderligt lille kompleks i hvidkalket mursten fra 1769, hvor byens fattigste bor gratis og kun betaler for den mad de spiser. Stik hovedet ind bag facaden og se den lille hyggelige have med blomsterbede. Vi passerer en af byens andre store kirker - Vor Frue Kirke - og spadserer ud ad landevejen mod byen Abele. Vi går dog ikke ad hovedvejen, men følger de små biveje, der på vandre-/cykelkortet er markeret med knudepunkter. Mange steder i Flandern gør man meget for at turister lettere kan finde rundt. Kortene er mærket med knudepunkter og ude i naturen er de forskellige knudepunkter nummererede, så man hele tiden ved, hvor man er og hvor man skal hen.

Den fransk/belgiske grænse

Ved den lille landsby Grote O. L. Heer ca. 5 km syd for Poperinge står vi pludselig med et ben i Belgien og det andet i Frankrig. Grænsen mellem de to lande løber her lidt på landevejen. Vi følger denne usynlige grænse frem til byen Abele, hvor folk på den ene side af gaden er franskmænd, mens deres genboer på den anden side af gaden er belgiere. Det eneste, der fortæller os at vi er på grænsen, er et velkommen til Belgien-skilt på en af husgavlene. Her er der helt fri bevægelighed. Vi finder ind på et af de mange små traktørsteder, som findes rundt omkring på landet og får slukket tørsten på Café De Hanekamp. Her er nu ingen kamphaner, men stedets specialitet - stegt kylling - frister. Vi nøjes dog med lidt til ganen. Længere fremme i Abele spiser vi en udmærket frokost på Restaurant Sparhof, hvor der serveres en lækker fisketerrin.

Humlehøst

I det flade landskab kan vi se vidt omkring og har udsigt til flere grønne skove. Det er dog ikke skove med træer - men humleskove, hvor humlen snor sig op ad ledninger trukket ud mellem høje pæle. Humlen udgør en meget vigtig del i ølbrygningen, da den bl.a. giver øllet den let bitre smag. Netop her i september er humlehøsten i gang og da vi passerer en gård, hvor man er ved at lægge humlen i høstmaskinen, går vi indenfor for at se nærmere på processen. I gamle dage var det kvindernes arbejde at plukke humleblomsten fra stænglen og børn blev hevet ud af skolen for at hjælpe til under humlehøsten, der dengang skete manuelt.
I dag sættes de høstede stængler på et transportbånd og bliver trukket ind i "plukkemaskinen", der - på forunderlig vis - får sorteret humleblomsten fra og smidt ud i én bunke, mens stængel og blade hakkes til flis og smides ud i en anden bunke. Den umiskendelige, let bitre duft af humle hænger i luften overalt - og det bliver man tørstig af! Man kan lære meget mere om humle og ølbrygning ved at besøge Humlemuseet i Poperinge.                                                                                        

Fra humle til øl - Bryggeriet St. Bernardus

Denne vidunderlige solskinsmorgen bevæger vi os vestover mod byen Watou. Hegnene langs landevejen bugner af solmodne brombær og det frister. Vi passerer den ene humleskov efter den anden - og flere af dem er allerede høstet. Og så befinder vi os pludselig på Trappistenweg - hvilket straks giver visse associationer. Bryggeriet St. Bernardo dukker op på vejen og i stedets besøgslokale hører vi om bryggeriets historie og hvorledes øllet og bryggeriet har skiftet navn gennem tiden fra Sint Sixtus (det nærliggende munkekloster) til det i 1992 fik sit nuværende navn St. Bernardus. Men intet besøg uden også lidt smagsprøver på herlighederne. Viften af smagsoplevelser går fra den lyse hvedeøl over Tripel til den tunge - og dyre - sødmefyldte juleøl, som også kan købes i Danmark gennem Brugsen. Produktionen, der er grøn hele vejen igennem, udføres af lokale medarbejdere, der ikke kommer længere væk fra, end de kan cykle på arbejdet. 
I tilknytning til bryggeriet er her indrettet et lille hotel - Het Brouwershuis - med otte komfortable værelser, hvor man under meget hyggelige former kan bo i landlige omgivelser nogle få kilometer fra byen. Og naturligvis er der gratis øl ad libitum til gæsterne! Husk at bestille tid til et besøg på bryggeriet.

Klosteret Sint Sixtus

Der er kun få kilometer til byen Warau, hvor vi indtager frokosten på Hotel "Tussen dag en morgen". Her får vi en helt traditionel belgisk ret - en vidunderlig mør kaninragout kogt på øl og med svesker, som ikke fås ikke bedre. Mættet af kanin kan vi næsten ikke slæbe os afsted, men vi kommer alligevel ud over landet og kan besigtige Sint Sixtus klosteret - der producerer verdens måske bedste trappist-øl. 
Men klosteret tager ikke imod besøgende. Det gør derimod den nærliggende Café In de Vrede. Her er man hverken sure eller vrede, men kan servere den verdensberømte øl Trappist Westflandern. Det er da også et tilløbsstykke, for i caféen er det svært at finde et ledigt bord - så mange øldrikkende mennesker er her. 
Efter denne "gudedrik" vandrer vi tilbage mod Poperinge.

Grønne omgivelser i Poperinge

Går man over Poperinge å kommer man ind i byparken Burggraf Frimoutpark, hvor der er anlagt spadserestier mellem søerne og er således byens grønne oase. Og herfra er der ikke langt til de nærliggende marker og humleskove. En vandrerute på syv km. bringer én på en rundtur gennem byen, ud på landet og tilbage igen.

En vandretur fra Westouter til Kemmel

Denne dag er udgangspunktet for vores vandretur byen Westouter i Heuvelland helt sydligt i Westhoek på grænsen til Frankrig. Ruten går visse steder ad trampestier langs marker og gennem mindre naturreservater og er mere kuperet end de foregående dages etaper. Efter små tre kilometer er vi fremme ved et højdepunkt på Sortebjerget, hvor en kabelbane "de Cordoba" med dobbeltsæder tager os hen over dalen til Rodeberg (Rødebjerget) - hele 143 meter over havet. Udsigten undervejs til vinmarker og langt ind i Frankrig er glimrende og turen tager blot nogle minutter.

Vinhuset Entre-Deux-Monts

Vinmarkerne, der skråner op ad Rodeberg, ser interessante ud og tilhører vinhuset Entre Deux Monts, som faktisk ligger lige mellem de to højderygge - som næppe kan kaldes bjerge. Vinhuset har åbnet sine døre og vi hører om vinproduktionen, der her er mulig på de sydvendte skråninger ved dyrkning af bestemte druesorter som Pinot Gris, Kerner og Riesling. Den tørre og sandede, jernholdige røde sandstensjord – der har givet "bjerget" sit navn - er ideel til disse druesorter. Dette områdets næststørste vinproducent.

Katedralen i Loker

På vores videre vandring i det landlige kulturlandskab passeres gårde og marker og på lang afstand kan vi se tårnet med de fire spir på Katedralen Sint Pieter i Loker, der rejser sig som en vejviser i det ellers flade landskab. Da vi når byen besøger vi katedralen og ser bl.a.. de flotte glasvinduer, inden vi begiver os ud på den sidste lange etape.

Kemmelberg

På lang afstand kan vi se denne bakke rage op i landskabet som en enlig tue, og bjerget, der er 156 meter højt, var da også en meget vigtig post at besidde under 1. verdenskrig, hvorfra man kunne kontrollere slagenes gang. Nu går det jævnt opad og da vi når bøgeskoven, står vi ved bunden af en meget stejl brostensbelagt stigning på 23 procent. Kemmelberg er en udfordring ikke alene for os vandrefugle, men også for cyklister. Bjerget indgår da også i det klassiske forårscykelløb "Flandern Rundt". Vi får kæmpet os op på toppen hvorfra vi kan se langt ind i Frankrig - bl.a. kan vi se højhusene i Lille. Vores guide beretter om kommandobunkeren under jorden på Kemmelberg, der i stor hemmelighed blev bygget i 1953 under Den Kolde Krig. 
Vi hører også om de mange tunneller, der blev håndgravet under 1. verdenskrig, hvoraf nogle var op mod 500 meter lange, så man kunne komme ind bag de tyske linier. Der fortælles om hændelserne i nabobyen Mesen i julen 1914; De britiske soldater lå i deres skyttegrave og kunne høre tyskerne synge julesange. 
Briterne kvitterede med en af deres julesange og der opstod et venskabeligt forhold mellem de to fronter. Man begyndte at udveksle gaver og det endte med at man mødtes i ingenmandsland og spillede fodbold. Da generalerne efterfølgende hørte om dette, blev det strengt forbudt - men om denne hændelse medførte dødsstraf for de implicerede, som det fortælles, er dog mere usikkert. Vil man vide mere om 1. verdenskrig, findes der i regionens største by Ieper et fantastisk museum "In Flandern Fields Museum", der kan anbefales.

Belgisk mad

På disse dages udflugter har vi besøgt flere restauranter - dels på landet, dels i byen Popringe - og alle lever de op til forventningerne om udsøgte retter og fin betjening. Generelt er belgisk mad i særklasse.